tirsdag den 13. maj 2008

SlutPrutFinale





Så er også jeg nået til vejs ende. Har just kigget på "tuben" og Bibstream. Da mine børn er storforbrugere af "tuben" er det ikke noget nyt her. Helt så ferm som de er til finde "guldkornene" bliver jeg nok ikke foreløbig. Og helt ærligt så synes jeg Bibstream er lidt kedelig og lidt for bibliotekarisk, men den bliver forhåbentlig mere spændende på sigt.

Og hvad mener jeg så om forløbet. Umiddelbart kun godt. Det har været rigtig sjovt, udfordrende og spændende at se alle de muligheder de nye teknologier giver mulighed for at bruge. Nogle af tingene vil jeg vende tilbage og bruge mere tid på, andet er rart bare at vide, hvad er. Jeg kan også læse at et tilbagevendende problem i min blog er tiden, og det er igen rigtigt. Ting tager tid!


Det har været rigtig morsomt at få kontakt med familiens niecer og nevøer via MSN og nu også "Facebook" - selv om den ikke var er del af pensum. Og jeg synes måske nok at Facebook burde/kunne være en del af pensum, nu den er nævnt i alskens sammenhænge?


Sjovt og at kunne finde kendte ting her på hitlisten nednefor, og hvor jeg fik lyst til at kigge nærmere på "remember the milk", som giver mulighed for kalenderstyring. Sjov title tihvertifald

Top 100 web 2.0-applikationer
Webware har på baggrund af en afstemning kåret de 100 bedste web 2.0-applikationer. Listen er en oplagt mulighed for at gå på opdagelse og finde nyt guld. Kender du fx ooVoo og Remember The Milk?
Skrevet af Susanne Mikkelsen kl. 13:28 1 kommentarer Tags:
21.4.08

Det lykkedes ikke - i denne omgang - at få svogeren i Nuuk til også at blive aktiv på Google Talk men det skal nok komme! Nu kommer han snart på besøg og så..........

onsdag den 23. april 2008

Podcast


Så nåede jeg også at podcaste via Zencast, så i skrivende stund lytter jeg til Danmark Radio's Bigband. Det er jo som altid glimrende!!!!.
Jeg kommer dog nok til at øve mig lidt mere, hvis der virkelig skal komme styr på de mange muligheder. Døgnet bør have flere timer, hvis man skal udnytte de mange muligheder 23 ting viser os!!!

torsdag den 10. april 2008

Billedgenerator


Herlig med en "hurtig" opgave. Især når man er bagefter , og næste uges opgaver lurer lige om hjørnet. Dette var nu ikke svært, og man får helt lyst til at lege lidt mere med billeder til bloggen!
Sidste opgave er nu også "i hus". Der er tegnet podcast abonnement på mine yndlingsradioudsendelse :"Menneske og medier" og på "De sorte spejdere". Begge programmer kan varmt anbefales!. I første omgang har tegnet abonnement via Google reader. senere vil jeg også forsøge mig med Zencasten, men det forudsætter jeg gør det via min egen PC'er i Ribe, og her er jeg ikke her og nu.
Endelig har Karin "tegnet og fortalt" om "second life". Godt og spændende endelig at komme tættere på og blive klogere på det. Meeeeeeeeeeeeeeeeeen om jeg nogensiden bliver 100% bidt og optaget af det andet liv er pt tvivlsomt. Og nu starter havesæsonen jo også, og så er der jo mindre tid til at glo på skærm i fritiden.

mandag den 17. marts 2008

Sidste nyt fra ....................Muspøt

Jeg er "ufrivillig" hjemme i dag. Sidste uges skiferie endte med den klassiske afslutning. Et styrt på feriens sidste langrendstur og sidste nedløb -blot 250 m fra hotellet- medfører et forstuvet knæ.Sså jeg arbejder hjemme, og så er det jo godt , at der også er en "hengemt" opgave fra 23 ting at tage fat på.


Det virker skisme, da jeg jo arbejder hjemme, må jeg skrive med mig selv. Og sørme om det ikke virker efter hensigten.

Og nu gælder det så bloggen!! Den skal jo også opdateres

torsdag den 6. marts 2008

Min - uforbeholdne - mening om...

På gund af Ann's opmuntrende skrivelser, er det gået op for mig, at jeg mangler at blogge min mening om Google talk og MSN. Begge dele er gode, men på hver sin måde. Jeg har fået kontakt til teenagerdatteren - det er hende der omdøbt mig til en sej sild. Og det er jo set med moderens øjne en positiv udmelding. Niecen var også ganske overrasket, da hun pludselig hørte fra Moster via MSN. "Er det dig moster", var svaret".
Google talk har fået mig til investere og forære Hr. poulsen nogle nye ørebøffer med mikrofon, og sammen har vi udfordret svogeren i Nuuk. Han er nu ikke sådan at flytte. Lidt vrissen er han også, når vi rykker for kontakt. Til hans undskyldning skal oplyses, at han også er stoppet med at ryge. Så det skal nok komme.
Så alt i alt kun godt om de nye muligheder.

tirsdag den 4. marts 2008


Puuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuha - jeg er en uge bagefter med opgaverne. Nu har jeg så nået opgavene omkring wikis. Igen , igen - det er sjovt, spændende og udfordrende at afprøve de mange muligheder, men skal jeg få de mange nye teknologier helt ind under huden kræver det tid!. Den dag døgnet får 36 timer såååååååååååå skal I bare se løjer.

onsdag den 20. februar 2008

Del.icio.us


Springtime
Originally uploaded by Jens Gyldenkærne Clausen
Så er opgave A i denne uge afsluttet. Og igen TTT - ting tar tid. Tidsforbruget på denne opgave var at finde en adgangskode Del.icio.us ville godkende. Så jeg måtte bide i det sure æble og inddrage familiens andet efternavn!!!!.Og det er jo virkelig provokerende, når man nu er vokset op med kvindefrigørelsen!!!. Hr. Poulsen vil sikkert synes det er ganske morsomt!.

fredag den 1. februar 2008

Øvelse - gør mester


A door in Ribe
Originally uploaded by BozzyDK
Ugens øvelse skulle være at sætte endnu et billede fra Flickr på min blog. Jeg har nemlig fundet nogle billeder fra min barndoms gade på Flickr. Men ak og ve de må ikke blogges. Så det bliver istedet et billede fra Ribe. Her er til gengæld 3118 muligheder!

onsdag den 23. januar 2008

Musik-erfaring

Det er ikke helt min dag!!!. Det har drillet noget. Godt med en pause, så vi - forhåbentlig - får lidt tid til at øve og lege mere på opgaverne fra de sidste uger.

Første problem var at min spilledåse ikke havde batterikraft nok til at fange musikken. Så det bliver en ommer.

Anden udfordring var valget af tags. Første forsøg var valget af "tags"var også en ommer. Her forsøgte jeg mig med "folkmusic". Indholdet her dækker ikke hvad jeg forestillede mig. Men jer der gerne vil høre tysk schlagermusik, kan her finde Hansi Hinterseer....og lign.
"folkrock" indeholder for få numre til at den vil spille på bloggen, men endelig ved at vælge "folk" alene begynder det at ligne noget.
Jeg synes det er spændende og sjovt, men helt så ferm som teenagedatteren bliver jeg næppe med det samme!!!

fredag den 4. januar 2008

Glad bibliotekar


Nørde-nørd
Originally uploaded by rikkeagnes
Hvorfor er det egnetlig vi altid synes at sådanne billeder er så gode?